Nedjustering af forventningerne for 2018 i MT Højgaard A/S samt fratræden af den adm. direktør Torben Biilmann


Nedjustering af forventningerne for 2018 i MT Højgaard A/S samt fratræden af den adm. direktør Torben Biilmann.

Vedhæftet information fra bestyrelsen i MT Højgaard A/S om en nedskrivning af deres forventninger til 2018.

For hele 2018 forventede MT Højgaard koncernen tidligere en omsætning omkring 6,8 mia. DKK, og et driftsresultat før særlige poster i niveauet 140 - 180 mio. DKK.

Dette er nu ændret til et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 0 – 50 mio. DKK. Omsætningen ventes uændret i forhold til tidligere.

Højgaard Holding koncernens forventninger til 2018 vil fortsat, udover vor andel på 54 % af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter, bestå af et lille positivt resultat før skat.

Som tidligere kommunikeret behandler bestyrelsen i Højgaard Holding A/S i morgen d. 16. august 2018 delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2018, som herefter offentliggøres sammen med delårsrapporten for MT Højgaard A/S.

Som en følge af selskabets manglende resultater, har bestyrelsen i MT Højgaard A/S meddelt, at adm. direktør Torben Biilmann pr. den 16. august fratræder sin stilling. Bestyrelsen påskønner Torben Biilmanns arbejde i selskabet gennem de sidste 6 år, og takker for hans indsats.

Indtil en ny adm. direktør kan starte, vil formandsskabet i MT Højgaard A/S varetage den daglige ledelse i tæt samarbejde med koncernledelsen.

Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S





Ditlev Fløistrup
Adm. direktør

Vedhæftet fil


Attachments

2018-08-15 Nedjustering af forventningerne for 2018 i MT Højgaard AS samt fratræden af den adm. direktør Torben Biilmann