SKAKO vinder igen en stor ordre i Nordafrika


Faaborg, 2016-06-22 14:36 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

                                                                            Faaborg, den 22. juni 2016

Selskabsmeddelelse nr. 08/2016

 

                                               

SKAKO vinder igen en stor ordre i Nordafrika

SKAKO Vibration er af L’Office Chérifien des Phosphates (OCP), en af verdens største producenter af fosfat, blevet valgt som leverandør af transportudstyr til udvidelse af et anlæg til håndtering af fosfat i Marokko. Ordren repræsenterer en samlet værdi af ca. 24 millioner kroner.

Ordren fra OCP, som er en tillægsordre til den initiale ordre meddelt i selskabsmeddelelse nr. 18/2013, omfatter leverance og installation af transportudstyr, som skal sikre en mere omkostningseffektiv transport fra lagerfaciliteter til udskibningshavnen. Transportudstyret vil blive leveret og installeret i 2017.

 

Cementering af vores globale markedslederposition som leverandør af anlæg til fosfatindustrien

”Ordren er endnu en væsentlig milepæl i forhold til vores vækststrategi, der som centralt omdrejningspunkt har en kontinuerlig udvikling af nye produkter til mineralindustrien, og som fokuserer på vækstmarkederne i EU og Nordafrika,” siger Lionel Girieud, administrerende direktør i SKAKO Vibration A/S. ”Marokko råder over to tredjedele af verdens fosfatreserver, og OCP er én af verdens største fosfatproducenter. Jeg er meget tilfreds med, at SKAKO Vibration er blevet valgt til at levere transportudstyr til dette strategisk vigtige projekt, og at OCP igen bekræfter SKAKO Vibration i, at vi er deres foretrukne leverandør af udstyr.”       

 

Ordren vil indgå i omsætning og indtjening i SKAKO Vibration i 2016 og 2017. Forventningerne til den finansielle udvikling i 2016 for SKAKO A/S fastholdes.

 

Med venlig hilsen

SKAKO A/S

 

Kaare Vagner

Bestyrelsesformand

 

 

For yderligere information:

 

Adm. direktør Lionel Girieud, SKAKO Vibration A/S

Tlf.: +33 (0)6 84 82 51 67

 


Attachments

SKAKO vinder igen en stor ordre i Nordafrika.pdf