Periodemeddelelse


Ikast, den 18. november 2011, 2011-11-18 12:10 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 75/2011

DK Company A/S

La Cours Vej 6

7430 Ikast, Danmark

Telefon: 96 600 700

Fax: 96 600 710

CVR nr.: 24 43 11 18

E-mail:investor@dkcompany.dk

Website: www.dkcompany.dk

 

Periodemeddelelse vedr. 3. kvartal 2011

Bestyrelsen for DK Company A/S har den 18. november 2011 godkendt regnskabet for 3. kvartal af 2011, der omfatter perioden 1. juli 2011 til 30. september 2011.

Identitetsskifte

Dette er den første kvartalsmeddelelse siden selskabets identitetsskifte pr. 28. september 2011 fra Holdingselskabet af 1958 A/S (tidligere Bonusbanken A/S) til DK Company A/S.

Selskabets identitetsskifte blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Selskabet den 27. september 2011, hvor det blev vedtaget, at Selskabets likvidation ophæves; at Selskabets aktiekapital nedsættes fra DKK 35.500.000 til DKK 1.199.900 gennem en reduktion af styk størrelsen på Selskabets aktier fra DKK 1,0000 pr. stk. til DKK 0,0338 pr. stk.; at DKC Holding 2011 A/S (tidligere DK Company A/S) indskyder hele sin virksomhed i Selskabet mod udstedelse af et gældsbrev på DKK 104.584.000 og udstedelse af nom. DKK 59.995.000 aktier i Selskabet til DKC Holding 2011 A/S; samt at vedtægterne tilpasses bl.a. således, at Selskabets formål ændres fra drift af bankvirksomhed til fabrikation og handel indenfor tekstilbranchen. På samme generalforsamling blev der indvalgt en ny bestyrelse, indsat ny direktion i Selskabet, og det blev besluttet at ændre Selskabets navn fra Holdingselskabet af 1958 A/S til det nuværende navn DK Company A/S.

Regnskabsmæssigt behandles overdragelsen fra DKC Holding 2011 A/S til DK Company A/S (tidligere Holdingselskabet af 1958 A/S) som en omvendt virksomhedsovertagelse, hvorfor selskabets fremtidige regnskabsaflæggelse vil blive aflagt i overensstemmelse hermed. Dermed vil fremover ikke blive rapporteret regnskabsoplysninger for den oprindelige aktivitet i det daværende Holdingselskabet af 1958 A/S.

De seneste offentliggjorte regnskabsoplysninger for selskabet efter identitetsskiftet er pr. 30. juni 2011 for perioden 1. juli 2010 – 30. juni 2011 for det oprindelige DK Company indeholdt i koncernbeskrivelse af 28. september 2011. For yderligere information om identitetsskiftet henvises til selskabsmeddelelse nr. 71/2011 af 28. september 2011 og for nærmere beskrivelse af Selskabets aktiviteter henvises til den dertil hørende koncernbeskrivelse af 28. september 2011. De efterfølgende bemærkninger i denne kvartalsmeddelelse relaterer sig således til de aktiviteter, der i dag drives i virksomheden DK Company.

Resultater for perioden 1/7 2010 – 30/6 2011 (12 mdr.)

  • Koncernens omsætning for perioden udviste 459 mio. kr.
  • Resultatet for perioden udviser et overskud før skat på 36 mio. kr.

Resultater for perioden 1/7 2011 – 30/9 2011 (3 mdr.)

  • Koncernens omsætning steg med 72% i forhold til samme periode sidste år og udgør 221 mio. kr.
  • Dækningsgraden er steget i forhold til sidste år, primært som følge af forbedringer i indkøbet.
  • Resultatet for perioden udgør 53 mio. kr, hvilket er en stigning i forhold til samme periode sidste år på 160%.

Resultater for perioden 1/7 2010 – 30/9 2011 (15 mdr.)

  • Koncernens omsætning for perioden udviser 680 mio. kr.
  • Resultatet for perioden udviser et overskud før skat på 89 mio. kr.

Forventninger til perioden 1/7 2010 – 31/12 2011 (18 mdr.)

Omsætningen for perioden forventes at blive i niveau 810 – 830 mio. kr. Periodens overskud før skat forventes i niveau 80 – 90 mio. kr.

Med venlig hilsen

 

Bo Knudsen                         Jens Poulsen

Bestyrelsesformand                       Administrerende direktør

 

         Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Poulsen på telefon 40 84 16 01