GN Store Nord vil iværksætte aktietilbagekøbsprogram på DKK 600 mio.


Efter afgørelsen i TPSA/DPTG sagen, har bestyrelsen for GN Store Nord besluttet
at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram. Det sker på baggrund af
bemyndigelsen, der blev meddelt bestyrelsen på GN's generalforsamling den 18.
marts 2010. Bemyndigelsen tillader GN at erhverve op til 15% af egne aktier. 

I henhold til afgørelsen i TPSA/DPTG sagen skal betalingen af provenuet falde
inden for 14 dage fra afgørelsen (dvs. senest den 17. september 2010). GN vil
igangsætte aktietilbagekøbsprogrammet kort efter, at provenuet er modtaget.
Aktietilbagekøbsprogrammet kan blive standset, såfremt GN, mens programmet
løber, beslutter at forfølge strategiske muligheder, som berettiger en
standsning. 

GN ejer nu 6.395.545 egne aktier svarende til 3,1% af selskabets
samlede aktiekapital. Baseret på GN's aktiepris, da NASDAQ OMX lukkede for
handel fredag den 3. september 2010, vil aktietilbagekøbsprogrammet betyde at
GN's beholdning af egne aktier til svarer til 10% af aktiekapitalen. 

Yderligere detaljer vedrørende strukturen og timingen af
aktietilbagekøbsprogrammet bliver offentliggjort før programmet lanceres. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Mikkel Danvold
Director, IR & Kommunikation

GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 02 71

Attachments

medd 28 - gn store nord vil ivrkstte aktietilbagekbsprogram pa dkk 600 mio.pdf