KommuneKredit udsteder valutaindekseret obligationslån -KommuneKredit EURRUB 2013


KommuneKredit udsteder valutaindekseret obligationslån

KommuneKredit udsteder valutaindekseret obligationslån, KommuneKredit EURRUB
2013, med 
fondskoden DK0030246525, hvor afkastet afhænger af udviklingen i russiske
rubler opgjort i forhold til euro og Deltagelsesgraden, som angiver hvilken
andel af Værdiudviklingen, som investor vil modtage på Indfrielsesdagen. 

Emissionskursen for KommuneKredit EURRUB 2013 er 102. Obligationerne udstedes
den 2. juli 2010 og udløber den 11. marts 2013. Obligationerne udstedes i
danske kroner med en 
stykstørrelse på DKK 1,00. 

Tegningsperioden for KommuneKredit EURRUB 2013 løber fra den 7. juni 2010 kl.
9.00 til den 25. juni 2010 kl. 16.00. Det samlede udstedte obligationsbeløb vil
blive fastsat ved tegningsperiodens udløb og efterfølgende meddelt via NASDAQ
OMX Copenhagen A/S. 

Deltagelsesgraden vil blive endeligt fastsat af Beregningsagenten (Nordea Bank
Danmark A/S)den 29. juni 2010 og efterfølgende meddelt via NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt DKK 50.000.000,
forbeholder 
KommuneKredit (Udsteder) og Nordea Bank Danmark A/S (Arrangør) sig retten til
at foretage reduktion i tildelingen af obligationerne med henblik på at opnå en
hensigtsmæssig spredning blandt investorerne. Hvis retten til at foretage en
sådan reduktion benyttes, skal det samlede udstedte beløb udgøre mindst DKK
50.000.000. 

Arrangøren forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke
for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer overstiger DKK 50.000.000. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mindre end DKK 50.000.000, forbeholder
Udsteder og Arrangør sig retten til at annullere udstedelsen. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 2. juli
2010 og er godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til det offentliggjorte Informationsmateriale.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

pressemeddelelse eurrub 2013 20100604.pdf informationsmateriale eurrub 2013 exe 20100604.pdf