Rettet købstilbud på C-aktier til langsigtet incitamentsordning 2010


Bestyrelsen for Nordea Bank AB (publ) har i overensstemmelse med bemyndigelsen
givet på den ordinære generalforsamling 25. marts 2010 truffet beslutning om at
rette et købstilbud om erhvervelse af aktier til tegneren af C-aktier i Nordea,
Royal Bank of Scotland plc ("RBS"). Tilbuddet er et led i gennemførelsen af
Nordeas langsigtede incitamentsordning 2010 og omfatter samtlige 5.125.000
C-aktier, som Nordea udsteder.

Købet finder sted i perioden fra 5. til 20. maj 2010. Vederlaget for de
erhvervede aktier erlægges kontant til en kurs på EUR 1 pr. aktie plus et
administrationsgebyr. Kursen forventes at være ca. EUR 1,003 pr. aktie. Købet
omfatter også en såkaldt midlertidig aktie, som Euroclear Sweden AB betegner som
en "betald tecknad aktie" ("BTA") tilknyttet en C-aktie. I øjeblikket har Nordea
11.908.074 egne aktier og ingen egne C-aktier eller BTA'er tilknyttet en
C-aktie.

RBS har meddelt Nordea, at man har til hensigt at acceptere tilbuddet.

Når samtlige 5.125.000 C-aktier er erhvervet, vil bestyrelsen konvertere dem til
ordinære aktier.


Yderligere information:
Steen Christensen, Group Human Resources, 33 33 30 49
Claus Christensen, pressechef, Danmark, 33 33 12 79





Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse er i overensstemmelse med det,
som Nordea er pålagt at offentliggøre i henhold til den svenske lov om handel
med finansielle instrumenter (1991:980) og/eller den svenske lov om
værdipapirmarkeder (2007:528).




[HUG#1409108]


Attachments

Pressemeddelelse PDF.pdf