Lastas A/S, Årsrapport2009


ÅRET I HOVEDTRÆK

Driften
Lastas koncernen (Lastas)  opnåede i 2009 et resultat før skat og ophørte
aktiviteter på -69 mio. kr., hvilket ikke indfriede de udmeldte forventninger
til 2009 ved aflæggelsen af årsrapport for 2008, men i overensstemmelse med de
senest udmeldte forventninger. 

Investeringer
Der er ikke foretaget væsentlige investeringer i 2009.

Datterselskaber
Lastas har forsat udviklingen med at højne serviceniveauet over for kunderne i
både Danmark og Skandinavien, samtidigt med at der har været øget fokus på
omlægning og effektivisering af forretningsgangene, således at driften i de
eksisterende datterselskaber er optimeret. Lastas A/S er i gang med en
optimering af både selskabsstrukturen og organisationen. 

Associerede virksomheder
PM Truckcranes Norge AS:
Selskabet er i December 2009 gået i betalingsstandning. Der er er i årets
resultat udgiftsført 1,6 mio kr. til tab på udlån til selskabet. 

Værdien af kapitalandelen er nedskrevet til nul.

Power Take Off Teknikk AS:
Selskabet er solgt og de nye ejerer har indfriet det ansvarlige lån, som var
ydet af Lastas Norge A/S. Salget har ingen indflydelse på årets resultat. 

Økonomiske udvikling i Lastas
Koncernens omsætning i regnskabsåret 2009 udgjorde 558 mio. kr. mod 996 mio.
kr. i 2008. 

Andre eksterne omkostninger udgjorde 26 mio. kr. i 2009 mod 22 mio. kr. i 2008. 
Personaleomkostninger udgjorde 31 mio. kr. i 2009 mod 39 mio. kr. i 2008. 
Afskrivninger udgjorde 105 mio. kr. i 2009 mod 109 mio. kr. i 2008.

Driftsresultat (EBIT) blev -22 mio. kr. mod 62 mio. kr. i 2008. Der er således
tale om en tilbagegang på 84 mio. kr. 

Finansielle omkostninger netto udgjorde 47 mio. kr. i 2009 mod 47 mio. kr. i
2008. 

Koncernen realiserede et resultat på -69 mio. kr før skat, mod et resultat for
2008 på 14 mio. kr. 

Skat for de fortsættende aktiviteter i regnskabsåret udgjorde -17  mio. kr. i
2009 mod 4 mio. kr i 2008. 

Årets resultat efter skat blev et underskud på 52 mio. kr. mod et overskud på 8
mio. kr. for 2008. 

Resultatet efter skat og andre indtægter og omkostninger på -1 mio. kr. har
medført, at egenkapitalen faldt  fra 309 mio. kr. pr 31. december 2008 til 256
mio. kr. pr. 31. december 2009. 

Bestyrelsen anser årets resultatet for klart utilfredstillende, men resultatet
skal ses som en konsekvens af udviklingen i markedsvilkårene. De dårlige vilkår
for transportbranchen har medført en større tilbagelevering af leasingmateriel
end forventet i sidste halvår, hvilket har påvirket resultatet negativt.

Attachments

124 - lastas arsrapport 2009.pdf