NanoCover, børsen har taget spørgsmålet om selskabets fortsatte optagelse til handel på First North op


NanoCover A/S - børsen har taget spørgsmålet om selskabets fortsatte optagelse
til handel på First North op 

Børsen har i dag taget spørgsmålet om NanoCovers fortsatte optagelse til handel
på First North op med selskabet. 

Børsen har taget spørgsmålet op, da der kan rejses spørgsmålstegn ved, om
selskabet opfylder betingelserne for at være optaget til handel, idet selskabet
gennem en meget lang periode har været uden aktiviteter, værdien af selskabets
aktier er yderst begrænset, og selskabets økonomiske situation også gennem en
meget lang periode har været usikker. 

Selskabet har fået en frist til 23. december 2009 kl. 10 til at fremkomme med
bemærkninger til børsens vurdering. På baggrund af eventuelle kommentarer fra
selskabet vil børsen træffe beslutning om en eventuel sletning. En eventuel
sletning vil kunne ske inden årets udgang. Børsens beslutning vil blive
offentliggjort. 

NanoCover vil fortsat være placeret på observationslisten, indtil en eventuel
sletning har fundet sted. 

ISIN	         Navn
DK0060043859	NanoCover

For yderligere information kontakt: Tine Rau Schiøtt, Surveillance, tlf. 33 93
33 66

Attachments

meddelelse til offentliggrelse dk.pdf