Søndagsavisen a-s udsætter undersøgelsen af strategiske muligheder for distributionsaktiviteterne


Den 27. august 2009
Selskabsmeddelelse nr. 19-09


Søndagsavisen a-s udsætter undersøgelsen af strategiske muligheder for
distributionsaktiviteterne 

Søndagsavisen a-s har i de seneste måneder gennemført en afdækning af de
strategiske muligheder for distributionsaktiviteterne, og selskabets bestyrelse
har foretaget en samlet vurdering heraf. 

Der har været udvist god interesse for distributionsaktiviteterne, og det er
vores vurdering, at der er gode og attraktive muligheder for at gennemføre et
salg eller etablere en strategisk alliance. 

Bestyrelsen er således blevet bestyrket i opfattelsen af, at et salg eller en
strategisk alliance er den rigtige løsning for distributionsaktiviteterne. Det
er imidlertid vurderingen, at tidspunktet for en gennemførelse heraf vil være
endnu bedre i løbet af 2010. 

Processen er derfor sat i bero og forventes genoptaget i 2010.

Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Mads Dahl Andersen, telefon 39
57 75 00. 


Med venlig hilsen
Søndagsavisen a-s


Mads Dahl Andersen
Adm. direktør

Besøg os på: http://www.sondagsavisen.dk