Udviklingen under betalingsstandsningen


Den 3. april 2009 anmeldte en række selskaber i GPV Industri-koncernen
beta-lingsstandsning. 
Samtidig ændrede GPV sin koncernstruktur og samlede de planlagte fremadret-tede
aktiviteter - GPV International A/S Tarm, GPV Electronics A/S Aars, GPV
Components AS Norge, GPV Asia Thailand og GPV Electronics Schweiz - i en ny
virksomhedsgruppe under GPV International A/S. 

De fremadrettede aktiviteter har en solid egenkapital og har fået stillet de
fornød-ne kreditfaciliteter til rådighed, således at den langsigtede
fremadrettede drift understøttes. 

For at samle de fremadrettede mekanikaktiviteter forventes det, at GPV
Interna-tional overtager og viderefører de overskudsgivende aktiviteter, som
hidtil har været udført i GPV Teknik A/S. 

Endelig er printkortaktiviteterne i det delejede GPV Suzhou og i Printca A/S,
der er udskilt i et selvstændigt selskab, fortsat som selvstændige enheder uden
for betalingsstandsningen. 

Da de forventede overdragelser fra GPV Teknik A/S og udsepareringen af Print-ca
A/S i et selvstændigt selskab fra GPV PCB-divisionen A/S medfører, at de
positive aktiviteter videreføres, er det besluttet, at de ophørende aktiviteter
i GPV Teknik A/S og GPV PCB-divisionen A/S afvikles i konkursregi, hvorfor
konkurs-begæring for disse selskaber indgives i dag. 

Med hensyn til de planlagte fremadrettede aktiviteter arbejder GPV fortsat
positivt med at sikre den nødvendige kapital- og ejerstruktur for disse
aktiviteter, og GPV vil løbende orientere om udviklingen.