Afmatning i omsætningen i Danmark


First North meddelelse nr. 23 - 2008                                            

								7.11.2008                                                             


Periodeoplysning for perioden 1.7.2008 -30.9.2008                               

Afmatning i omsætningen i Danmark                                               

Esoft systems a/s, der omfatter alle aktiviteter i virksomheden inklusiv        
selskaber i Sverige, Frankrig og joint venture selskab i Vietnam, har i perioden
1.7.2008 - 30.9.2008 en nettoomsætning på 12.756 tDKK mod 12.611 tDKK i samme   
periode året før.                                                               

Den stort set uændrede omsætning sammensætter sig af en lidt lavere omsætning på
det danske marked, hvor den generelle usikkerhed på de finansielle markeder og  
ejendomsmarkedet i denne periode har givet sig udslag i lidt færre bestillinger 
end samme periode året før. På det svenske marked er omsætningen vokset og udgør
for denne periode ca. 1 MDKK. Det franske marked er først ved at komme i gang   
efter indgåelse af tidligere meddelte aftaler og har i perioden haft en         
omsætning på ca. 100 tDKK.                                                      

Forventningerne til omsætningen i resten af regnskabsåret svarer til de         
tidligere omtalte prognoser i prospektet, hvor nettoomsætningen for hele 2008/09
budgetteres til 65 MDKK. Især det svenske og franske marked forventes i de      
kommende måneder at udvikle sig positivt som følge af indgåede nye aftaler, mens
det danske marked fortsat er præget af  usikkerhed.                             

Perioderesultatet for 1. regnskabskvartal viser et resultat før skat på - 1.550 
tDKK mod et overskud på 1.201 tDKK i samme periode året før. Resultat svarer    
stort set til budgettet, hvor efterårsmånederne normalt er præget af lavere     
aktivitet end forårsmånederne. Det danske selskab opnåede et resultat lidt bedre
end budgetteret, mens den største negative afvigelse er i det franske selskab,  
som først nu er ved at øge kundetilgangen og dermed antallet af opgaver.        
Det samlede underskud sammensætter sig af et underskud i det danske selskab på -
726 tDKK (som dog kan henregnes til support til de udenlandske aktiviteter), et 
underskud i det franske selskab på 496 tDKK, et underskud i det svenske selskab 
på 305 tDKK og et overskud i det vietnamesiske joint venture selskab på 86 tDKK.

I det danske selskab har man afbødet den negative påvirkning fra den faldende   
omsætning ved at tilpasse omkostningerne, så selskabet til trods for afmatningen
på markedet fortsat giver overskud renset for support til udenlandske selskaber.
I Frankrig er man ved at øge kundetilgangen og det forventes derfor, at         
resultatet i det franske selskab vil bedre sig over året lige som der forventes 
yderligere fremgang i Sverige. De udenlandske selskaber er fortsat under        
indkøring og belastes ekstraordinært af omkostninger hertil.                    

Selskabets samlede aktiver udgør 30.931 tDKK mod 23.781 tDKK ultimo samme       
periode året før. Egenkapitalen er som følge af resultatet for 2007/08 opgjort  
til 12.486 tDKK mod 23.781 tDKK ultimo samme periode året før. Egenkapitalen    
udgør ca. 40 % af de samlede aktiver.                                           



Den samlede rapport kan ses i vedhæftet Pdf fil.

Attachments

23final-fn meddelelse nr23-2008.pdf