Bemyndigelse udnyttes til iværksættelse af incentiveprogram


Resumé:
•Bestyrelsen i TK Development har 5. juni 2008 besluttet at udnytte
bemyndigel-se til iværksættelse af incentiveprogram. 

Bestyrelsen i TK Development blev på generalforsamlingen 27. maj 2008
bemyndiget til at udstede warrants for i alt op til nom. DKK 14.000.000
(700.000 stk. a DKK 20) til direktion og ledende medarbejdere i koncernen.
Bestyrelsen har 5. juni 2008 besluttet at udnytte denne bemyndigelse til
iværksættelse af incentiveprogram hvor direktionen tildeles 170.000 stk.
warrants, og 528.000 stk. tildeles øvrige ledende medarbejdere således at der i
alt tildeles 698.000 stk. warrants. 

Der er tale om et fireårigt program, med tidligst udnyttelse efter tre år, og
med en yder-ligere bindingsperiode på evt. tegnede aktier på op til tre år.
Heri ligger at aktier op til en markedsværdi svarende til tegningsbeløbet med
tillæg af skattetilsvar kan afhændes uden begrænsninger mens aktier herudover
tidligst kan afstås i løbet af en treårig periode efter tegningen idet der i
hvert af de seks vinduer i den treårige periode kan afhændes op til 1/6 af
disse aktier. 

De nævnte 698.000 stk. warrants svarer til 2,5 % af aktiekapitalen.
Incitamentspro-grammet kan udnyttes i tre 6-ugers perioder hvor disse perioder
er placeret: Efter of-fentliggjort årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret
2010/11 (ca. fra 30. april 2011), offentliggjort halvårsmeddelelse for
regnskabsåret 2011/12 (ca. fra 30. september 2011) og efter
årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2011/12 (ca. fra 30. april 2012). 

Exercise-kursen fastlægges på basis af den gennemsnitlige noterede markedskurs
i perioden 9.-20. juni 2008 med en årlig regulering på 8 % som udtryk for
forlods afkast til aktionærerne. 


Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Frede Clausen,
telefon 88 96 10 10.

Attachments

nr_8_2008_incentiveprogram.pdf