Delårsrapport Q1 2008


Solar fortsatte i Q1 2008 den positive udvikling med en omsætning på € 360,8
mio. og en organisk vækst på 6,7%. Korrigeret for antal arbejdsdage udgjorde
den organiske vækst 11%. 

For Q1 2008 kan fremhæves:
• Omsætningen steg med 13% til € 360,8 mio.
• Den organiske vækst udgjorde 6,7%
• EBITA udgjorde € 15,3 mio.
• EBITA i procent af omsætningen udgjorde 4,2%
• Resultat før skat blev € 11,8 mio.
• Periodens resultat blev € 8,3 mio. 

Det skal bemærkes, at påskens placering i marts 2008 mod april måned i 2007 har
haft en negativ påvirkning på omsætning og indtjening i Q1 2008. Desuden
påvirkede stigende fragtudgifter EBITA marginen negativt med 0,5 procentpoint
sammenholdt med 2007. Herudover var resultat før skat påvirket af stigning i
amortiseringer på € 0,5 mio. Omsætning og resultat for Q1 2008 var på niveau
med det forventede. 

Solar forventer fortsat i 2008 en omsætning på € 1.500 mio. og EBITA på € 86
mio. 

Koncernchef Flemming H. Tomdrup udtaler:
”Solar realiserede i Q1 en vækst i omsætningen på 13% hvoraf 6,7% var organisk
vækst. Korrigeres der for antallet af arbejdsdage udgjorde den organiske vækst
11% i Q1. Som forventet blev væksten mere afdæmpet end i 2007, men fortsat på
et tilfredsstillende niveau. Periodens resultat var negativt påvirket af stærkt
stigende fragtudgifter samt påskens placering i marts mod april i 2007. 

På trods af de mange negative meldinger omkring byggeriet forventer Solar dog
gennem et stærkt fokus på forretningsudvikling og geografisk ekspansion på
eksisterende markeder for hele 2008 at kunne realisere en omsætning på € 1.500
mio. og en EBITA på € 86 mio.” 
  

Med venlig hilsen

Solar A/S

Jens Borum


Bilag: Delårsrapport Q1 2008 side 1-16 + omslag

Attachments

fb200841_dk_q1.pdf