Som meddelt af Totalkredit/Nykredit den 6. marts 2008 tilbydes
pengeinstitutterne bag Totalkredit en ny og bredere samarbejdsaftale, der
udbygger aftalen fra 2003, der blev indgået, da Nykredit købte Totalkre-dit.
Tilbuddet er dog betinget af, at et tilstrækkeligt antal pengeinstitutter
tiltræder det. 

Den oprindelige købsaftale fra 2003 indeholdt en efterregulering af Nykredits
købesum for Totalkredit, der var afhængig af Totalkredits markedsandel pr. 1.
april 2010. Brancheglidning vil imidlertid besværliggøre en præcis beregning af
Totalkredits markedsandel i 2010. Derfor tilbyder Nykredit allerede nu
pengeinsti-tutterne at fastsætte markedsandelen til 35% pr. 1. april 2010.
Dette medfører en efterbetaling til penge-institutterne på i alt kr. 1.946 mio.
før skat og kr. 1.460 mio. efter skat. Selve betalingen sker som oprinde-lig
aftalt først den 1. oktober 2012, og fordeles blandt pengeinstitutterne efter
ejerandelene i Totalkredit ved salget af selskabet i 2003. 

Selv om efterbetalingen først forfalder i 2012, skal pengeinstitutterne - hvis
tilbuddet accepteres - allerede nu indregne nutidsværdien af den fremtidige
efterbetaling som en kursavance i resultatopgørelsen. For Jyske Bank vil
efterbetalingen resultere i en kursavance på ca. kr. 320 mio. før skat og ca.
kr. 240 mio. efter skat, som vil komme til at indgå i resultatet for 1. kvartal
2008, og frem til 2012 en løbende indtægtsførsel på i alt ca. kr. 80 mio. før
skat og ca. kr. 60 mio. efter skat.