1. halvår 2007


•	Nordicom koncernens resultat før skat for første halvår 2007 udgør 77,1 mio.
kr., hvilket er i overensstemmelse med det forventede. 

•	Resultatet af den ordinære drift (eksklusive dagsværdireguleringer på
investerings-ejendomme) er forbedret med 6,3 mio. kr. i forhold til første
halvår 2006, mens det samlede resultat inklusive dagsværdireguleringer er
reduceret med 152,4 mio. kr. i forhold til første halvår 2006. 

•	Der er i første halvår indgået aftaler om at erhverve 10 nye ejendomme for
361 mio. kr., således at ejendomsporteføljen i 2007 er øget med i alt 550 mio.
kr. inkl. to ejendomme erhvervet i 2006, som først er overtaget i 2007. 

•	Indtægterne fra udlejning, der udgør 89,0 mio. kr., er øget med 18,8 mio. kr.
i forhold til først halvår 2006, svarende til en fremgang på 26,8 %. 

•	På parkeringsområdet har Nordicom i første halvår fået et gennembrud i
arbejdet med grøn byudvikling via fuldautomatisk underjordisk parkering.
Københavns Kommune har truffet beslutning vedrørende etablering af op til 800
fuldautomatiske underjordiske P-pladser, og her er valget faldet på Westfalia
Car Park GmbH, Wien som systemleverandør, og som i Nordeuropa er repræsenteret
af Nordicom A/S. I Odense har kommunen indgået en samarbejdsaftale med Nordicom
Parking, der skal føre til etablering af et underjordisk automatisk p-anlæg på
ca. 200 pladser ved Brandts Klædefabrik. 

•	For hele regnskabsåret 2007 forventes fortsat et resultat før skat i niveau
300 mio. kr.

Attachments

delarsrapport 2q 2007 3.pdf