Danske Andelskassers Bank øger sin ejerandel i Vinderup Bank


 Storaktionærmeddelelse - DK0060136513

Danske Andelskassers Bank A/S har d.d. meddelt Vinderup Bank, at man har erhvervet 91.052 stk. aktier i Vinderup Bank A/S.. Danske Andelskassers Bank A/S ejer herefter 286.742 stk. aktier i Vinderup Bank A/S svarende til 26,551% af aktiekapitalen.

I den forbindelse udtrykker Vinderup Bank tilfredshed med, at den aktieportefølje, der er blevet udbudt, opkøbes af et stærkt og dygtigt ledet pengeinstitut. Vore 2 banker har gennem en lang årrække har haft et godt og professionelt samarbejde, ligesom Danske Andelskassers Bank i samme årrække har været aktionær i banken.

Handlen er således sket i overensstemmelse med Vinderup Bank's ledelse, idet Danske Andelskassers Bank gennem årene altid har været en loyal aktionær, der med største respekt har bakket  Vinderup Bank's virke op. Danske Andelskassers Bank har på intet tidspunkt udtrykt ønske om indflydelse på hverken den strategiske eller driftsmæssige styring af Vinderup Bank. Dette bekræftes af, at Vinderup Bank's bestyrelse altid forinden generalforsamlinger har modtaget Danske Andelskassers Bank's ubetingede fuldmagt til brug på disse.

Vinderup Bank udtrykker således tilfredshed med, at den udbudte aktieportefølje nu kommer i sikker havn hos en stærk bank og en loyal samarbejdspartner.

Henvendelse kan rettes til bankdirektør Jens Nipper på tlf. 97 44 15 55 eller e-mail: jni@vinderupbank.dk

Vinderup, den 25. juli 2011

Vinderup Bank

Jens Nipper, bankdirektør

         Jens Nipper, tlf. 97 44 15 55
         e-mail jni@vinderupbank.dk