Frigørelse og afregning af deponerede midler (Reguleringsbeløbet)


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 17. juni
2010 


Frigørelse og afregning af deponerede midler (Reguleringsbeløbet)


Definitioner anvendt i prospekt af 27. juni 2005 (”Prospektet”) vedrørende
Keops Ejendomsobligationer VI (Sverige) A/S (nu Landic Property Bonds VI
(Sverige) A/S) anvendes ligeledes i denne meddelelse. 

Som angivet i fondsbørsmeddelelse nr. 59 af 3. marts 2010, blev der i
forbindelse med salget af Datterselskaberne i Landic Property VI deponeret MSEK
15 til sikkerhed for regulering af salgssummen (Reguleringsbeløbet). 

Der er nu opnået skriftlig enighed om regulering af salgssummen, og det
resterende deponerede beløb er dermed frigjort. Reguleringsbeløbet er reduceret
i forhold til det oprindeligt deponerede beløb på MSEK 15 til MSEK 9,2. Heraf
bliver der frigjort MSEK 7,4 til Obligationsejerne svarende til ca. 1,7% af
Obligationernes nominelle værdi afhængig af omregningskurs. Reduktionen i
reguleringsbeløbet skyldes primært en forøgelse af skyldige omkostninger. En
del af disse er forårsaget af den ekstraordinært lange og kolde vinter. 

Som nævnt i fondsbørsmeddelelse nr. 64 af 31. maj 2010 er der konstateret
aktiver i Selskabet og det Svenske Holdingselskab, som kan indbringe et provenu
af mindre omfang. Bestyrelsen ønsker fortsat at afvente afklaring af disse
opgørelser, inden der bliver foretaget endelig afregning. Der forventes endelig
afklaring umiddelbart efter 30. juni 2010. 

Forventeligt medio juli 2010 vil der samlet kunne foretages endelig afregning
af Reguleringsbeløbet og de nævnte aktiver. 

Afregning til alle Obligationsejere vil blive foretaget via VP som en
førtidsindfrielse med udtrækning af hele hovedstolen til en kurs, der modsvarer
Obligationsejernes andel af Reguleringsbeløbet og de nævnte aktiver.
Obligationerne vil herefter ikke længere være noteret på fondsbørsen. 


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til advokat Andreas Antoniades
på telefon 7227 0000. 

Attachments

fbm_65_dk.pdf