Ref. af ekstraordinær generalforsamling


Referat af ekstraordinær generalforsamling 28. januar 2010 kl. 12.00

Sted: Industrivej 9, 5580 Nr. Åby

Deltagere: Flemming Thrane, Per Conradsen, Arne Vangsted, Palle Eriksen samt
pr. telefon Brian Vangsted 

Dagsorden
Beslutning om at ansøge om, at selskabet bliver afnoteret fra First North.

1. Valg af dirigent
Palle Eriksen blev valgt til dirigent og kunne bagefter konstatere:
- at generalforsamlingen var lovlig varslet.
- at den var varslet i statstidende den 19/1 2010 samt på selskabets hjemmeside
den 18/1 2010 samt First North samme dato. 
- at 99,25 % af selskabskapitalen var repræsenteret

2. Beslutningsgrundlag
På selskabets vegne orienterede formand Per Conradsen om selskabets situation,
hvor dette konkret drejede sig om den manglende omsætning af aktier på First
North og de store omkostninger det medfører at have et selskab noteret. 
Der er således ingen velbegrundede økonomiske fordele ved en fortsat notering.
Per Conradsen indstillede derfor til generalforsamlingen, at afnotering skulle
vedtages. 

Arne Vagnsted: er der ingen ulemper ved en afnotering?
Per Conradsen: jo, omsætning af aktier vil fremover ske via hjælp fra selskabet
eller ved, at aktionærer selv finder købere. 

Beslutning samtlige repræsenterede aktionærer stemte herefter for forslaget,
som derfor betragtes som vedtaget. 

Det pålægges dirigenten at indsende meddelelse til First North samt øvrige via
selskabets hjemmeside. 

Generalforsamlingen afsluttedes.

dirigent Palle Eriksen